Hvis man er Facebook-bruger, er sandsynligheden for, at man på et eller andet tidspunkt har haft den lettere ubehagelige oplevelse at blive tagget uden sit eget vidende, ganske stor.
Det var måske den fest, man var til en weekend, hvor man fik lidt for meget at drikke og sad og skrålede med på en Stevie Wonder-sang med udsigt til drøbelen og dårligt hår. Eller det der underlige par, man mødte på Costa del Sol, som virkede meget søde den første dag, men som man brugte resten af ugen på at undgå.
Pludselig ligger billederne der på Facebook. Af sangen. Af den første blegfede dag i bikini ved poolen. Og alle kan se dem. Ens chef. Tidligere arbejdskolleger og de klassekammerater, man ikke har set, siden man var 15 år.
Sådan er det at blive tagget – at få sit navn knyttet til et foto, som mange kan se, uden at man selv er vidende om det. Man kan fjerne en tagging igen, men det kræver, at man opdager den, og i den mellemliggende tid har de pinlige eller private billeder haft deres egen effekt i cyberspace. Og det er endda kun af den nogenlunde godartede slags.
Værre er problemerne med, hvad det sociale netværk, der har hovedkvarter i USA, kalder »ondsindet tagging«, der er en slags avanceret form for mobning, hvor en bruger eksempelvis kan finde meget lidt flatterende billeder af grise, aber eller andre væsner og knytte andre folks navne til dem.
Ændres efter kritik
Det er blandt andet derfor, Facebook fra tirsdag er begyndt at omlægge det sociale netværk på en række områder, der skal sikre, at de 600 millioner brugere globalt ikke længere kan blive tagget uden deres egen tilladelse.
Det vil også for fremtiden være muligt at fjerne en tag og blokere den person, der har tagget en.
Ændringerne kommer efter kritik fra en række brugere og myndigheder, der mener, at Facebook har overskredet grænserne for privatlivets fred, og at den måde, websitet var designet på, har gjort det for forvirrende for brugerne at sikre sig mod tagging.
Mange cykelryttere drikker keton-shots under Tour de France. Nu viser opsigtsvækkende forskning, at det kan øge det gennemsnitlige watt-tal, iltoptagelsen samt kroppens naturlige produktion af EPO. Politikens videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard har testet, om det også kan give ham vinger.
Af Lasse Foghsgaard, Sarah Wind Christiansen og Andreas Sterup-Teper
