Det starter med at blæserne i bilen åbner op på fuld drøn og sender kold luft ind i ansigtet på dig. Dernæst begynder radioen at spille hip-hop for fuld udblæsning, vinduesviskerne begynder at køre og sprinklervæsken vælter ud på forruden, der bliver umulig at kigge igennem. Og så holder speederen op med at virke.
Digitalt indbrud i bilens computer
Imens dukker der et billede op på skærmen, der normalt bruges til bakkamera og navigation, af de to fyre, hvis dumme grin lader dig forstå, hvad det er, der er sket. Din bil er blevet hacket, midt på motorvejen, uden at der er nogen som helst andre end dig selv ombord i den.
Hackere har stjålet personlige oplysninger om 21,5 millioner mennesker i USA.




























