På dankortterminalen hos Joe & The Juice på Gammel Mønt i København kan kunder som det første sted i landet undlade at trykke deres pinkode på knapperne. En ny betalingsform gør det muligt at betale kontaktløst - altså uden at kortet fysisk kommer i kontakt med betalingsterminalen.
Kunderne kan i stedet blot holde deres kontaktløse kreditkort på kort afstand af terminalen for at betale små beløb op til 200 kroner.




























