I går var en mærkedag i kampen mod terrorisme. I hvert fald den del af kampen, der foregår på internettet. Fire store tech-firmaer mødtes og holdt deres første officielle møde i et nyt samarbejde, der skal gøre det sværere for terrorister og andre voldelige ekstremister af forskellig politisk observans at bruge nettet som værktøj til såvel angreb som koordination.
Har alle været brugt af terrorister
GIFCT står for Global Internet Forum to Counter Terrorism og er navnet på den nye sammenslutning, der indledningsvis består af Facebook, Twitter, Microsoft og YouTube. De fire virksomheder har alle på forskellig vis spillet en rolle i adskillige terrorist-grupperingers taktikker og strategier.




























