Der kommer alligevel ikke nogen Apple-bil. Elektronikgigantens planer om at lave en bil er endegyldigt droppet til fordel for et software-system, som Apple kan sælge til andre bilproducenter. Og selv det sidstnævnte hænger angiveligt i en tynd tråd.
Hundredevis af medarbejdere fyret
Kilder tæt på projektet har fortalt Bloomberg, at det ellers så stort opsatte projekt er stendødt. Hundredevis af medarbejdere er enten blevet fyret eller sat på andre projekter internt i Apple. Kun nogle få ud af de op mod 1.000 mennesker, der på et tidspunkt arbejdede med Apple-bilen, er tilbage, og de har som nævnt fokus på software.
Ny iPhone update: Sådan undgår du at tabe tråden i dine mails



























