Ny udfordring: #MannequinChallenge
Nogle gange er de udfordrings-diller, der dukker op på nettet, rimelig underlige. Man kan forstå, når kendte hælder isvand i hovedet for at gøre opmærksom på sygdommen ALS eller andre kendte tager 22 armbøjninger om dagen i 22 dage for at gøre opmærksom på selvmord blandt ex-soldater. Og det er vel heller ikke så svært at gro et overskæg for en god sag, hvis man er en mand.
Men så er der de andre udfordrings-diller, vi har set på sociale medier gennem årene. Kanel-udfordringen, hvor det gjaldt om at prøve at spise en spiseskefuld kanel uden at der står kanelstøv ud over det hele. Eller dengang unge beskadigede deres læber og få dem til at hæve helt unaturligt op ved at suge luften ud af en lille kop og skabe undertryk omkring læberne.




























