Sikke da en dejlig lapsang souchong, tænkte Lis og skævede ned i sin yndlingskop fra Villeroy & Boch. Normalt var hun ikke til røget te, men efter mødet med Iørn-Carl gav souchongaromaen hende stærkt behagelige mindelser om den statelige og hensynsfulde adelsmand, som Lis var kommet til at holde så uendeligt meget af - så meget, at hun, som ellers skyede røg, næsten savnede den markante duft af cypriotisk Latakia fra baronens pibe. Eller også var det bare ham, hun savnede.
Det havde været en dejlig dag. Hun havde fået renset luften i forhold til Hettie og Jutta, idet hun havde givet dem en uforbeholden undskyldning for sin stejle holdning i spørgsmålet om modeljernbanen og havde tilføjet, at hun forstod, hvis de havde opfattet hende som brysk og kort for hovedet:
