Hugh Johnson: ’Vin 2011’.
Politikens Forlag, 100 kroner (til årsskiftet).
Hvad kan man få for en hund? Ikke meget – ikke engang i diverse lavprismarkeder. Men et stabilt og godt køb – år efter år – er gode, gamle Hughs lille lommevinbog.
Den rummer et kildevæld af oplysninger og fakta (hvoraf langt hovedparten er korrekte) og skal befinde sig i alle vininteresseredes lommer og reoler. Ikke fra hvert år – absolut ikke – for ændringer og tilføjelser er der ikke mange af inden for en snæver tidshorisont. Men køber man den hvert andet eller tredje år, er der tilpas meget nyt til, at det giver mening.
Hugh Johnson er klassisk i sin tilgang til vin, en nobel englænder, der har sine præferencer i de klassiske vinområder, selv om han af politiske grunde naturligvis må hele raden rundt. Herunder til Danmark, hvor afsnittet dog er skrevet af Jørgen Mønster Pedersen.
Bogens hovedafsnit er kapitlerne om de forskellige lande, hvor der gives en kort karakteristik af landet, efterfulgt af ultrakorte omtaler af vintyper og producenter. Herudover er der årgangstabeller og en grundlæggende indføring i sammensætning af mad og vin.
Inden for det koncept, hvor bogen bevæger sig, er der få indvendinger. Den må nødvendigvis være summarisk og kortfattet i sin tekst, men man må lade Hugh, at han til tider har nogle præcise karakteristikker af omtalte producenter og vine. Han har ellers også et nydeligt sprog, når han får lov til at udfolde sig i mere omfattende bøger – der sjovt nok både handler om både havebrug og vin.
