René Redzepi: Noma. Tid og sted i det nordiske køkken.
Politikens Forlag, 320 sider
500 kroner.
DEN ER MEGET smuk og oser af klasse og kølig nordisk enkelhed med sit lysegrå, prægede lærredsbind. Men Noma-bogen er mere et statement til sofabordet og en fascinerende fortælling om et fænomen end en egentlig kogebog. Her er ganske vist opskrifter, rigtig mange endda, men alene de lange ingredienslister kræver, at man er mere end almindeligt opsat på at føre dem ud i livet. Dertil kommer, at en hel del råvarer ikke forhandles på hvert gadehjørne – tang og andeæg og tykningsmidlet Thick&Easy, for eksempel – og så kræver stort set alle opskrifter en avanceret maskinpark. Men som kunstbog betragtet er ’Noma – tid og sted i det nordiske køkken’ en vellykket sag, ikke mindst i kraft af Ditte Isagers billeder af mad, mennesker og natur. Her er tekster af kunstneren Olafur Eliasson, der forklarer, hvorfor køkkenchef René Redzepi også er en kunstner, og af kulturskribent Rune Skyum-Nielsen, der fortæller Nomas historie. Og vi får også en bid af René Redzepis dagbog. Havde man ikke respekt for Nomas helt unikke tilgang til vores rige nordiske spisekammer før, så får man det efter at have læst i denne bog. Plus en voldsom trang til at stille op i køen til restauranten og måske om et par måneder få lejlighed til selv at se, opleve og smage, hvad Noma kan.
