Egern, kogler og kranier pryder bunken af julekort, som Fie Fraenkel møjsommeligt har produceret i pauserne mellem arbejdet på sit bachelorprojekt. Der er blevet klippet og klistret, men det er hverken klassiske julefarver eller -motiver, der pryder kortene. »Jeg er ikke så meget til julekugler, gran og nisser, men gør meget ud af at give tingene kant og få lidt humor med«, siger Fie Fraenkel. For hende er kortenes udseende og udtryk lige så vigtigt som de personlige hilsener, hun skriver. »Der er en helt anden værdi i at sende et fysisk brev – noget, man har siddet og arbejdet med i hånden – og jeg synes, at et kort på den måde fortæller meget om afsenderen«. Får kun to julekort retur Det er derfor heller ikke alle i Fie Fraenkels omgangskreds, der modtager et julekort, men særligt udvalgte familiemedlemmer og nære venner som hendes farmor, søsteren i udlandet og veninden i Australien. »Jeg sender til dem, jeg har en nær relation til, men måske ikke får set så tit, og som jeg gerne vil sende en tanke i juletiden«, forklarer hun.

LÆS OGSÅ Unge går mest op i juletraditioner

Det personlige element i julekortene er vigtigt for Fie Fraenkel. Fra sin barndom kan hun huske den enorme mængde julekort, som hendes dagplejemor hvert år modtog og havde stående fremme hele julen. Her virkede det, som om antallet af kort var langt vigtigere end indholdet. Sådan ønsker Fie Fraenkel ikke, at det bliver, så hun sender højst ti julekort.

Så mange får hun dog ikke retur. Et eller to julekort finder som regel vej til hendes brevkasse.

»Det kan lyde som en kliché, men for mig er det lige så meget en gave at give noget og glæde nogle, jeg holder af«, forklarer hun.

Sender julekort af lyst - ikke pligt