Bly i malingen og skrappe krav til magnetlegetøj får nu firmaet bag blandt andet Barbie til at tilbagekalde legetøj over hele verden.
Danskerne vil i morgen blive mødt af store avisannoncer, der opfordrer dem til at levere blandt andet to modeller af 'Sarge' fra legetøjsserien 'Biler' tilbage til butikkerne. I Danmark alene drejer det sig om godt 6000 produkter, men på verdensplan gælder tilbagekaldelsen knap en halv million stykker legetøj.




























