Så er der atter priskrig på Stieg Larssons roman.
Bilkashoppen.dk, der i lørdags skruede prisen på forfatterens seneste roman 'Luftkastellet der blev sprængt' ned til 95 kroner, var de første til at være billigst.
Men i går blev romanen så sat endnu billigere til salg gennem Gyldendals e-boghandel for 89 kroner. Interessen var imidlertid så stor, at hjemmesiden gik ned, og mange folk, der ønskede at handle, måtte opgive.




























