I Aldi kan man købe morgenmadsprodukter, der er direkte vildledende, hvad angår sammenhængen mellem fødevarens emballage og fødevarens faktiske indhold.
Ifølge Børsen FødevareSundhed sælger Aldi for eksempel en Knase Müsli. Udover, at der ligger en slank kvinde og tager mavebøjninger med kig til bart maveskind, så er der også afbildet æbler, jordbær, kirsebær og hindbær på pakken.
Problemet er bare, at der ifølge varedeklarationen ikke er skyggen af disse frugter i produktet. Til gengæld er myslien fuld af fedt og sukker.




























