Dufte har direkte adgang til hjernen

Lyt til artiklen

Du kender det godt.

Du træder ind i et hus, du går forbi et sted, hvor der bliver lavet mad, eller du passerer et menneske på gaden – og pludselig bliver du mindet om noget eller nogen, der betyder noget for dig – lyslevende. Du husker det sommerhus, du holdt ferie i hvert år som barn, den madkultur du oplevede i Laos eller din første kæreste. Og det gør dig i godt humør. Personlige duftrelationer bestemmer Forklaringen er simpel: Duftesansen har som den eneste sans direkte adgang til hjernen. Der foregår ingen rationel bearbejdning af vores indtryk. Det betyder, sagt på en simpel måde, at dufte af noget, vi er glade for, gør os glade – og selvfølgelig også omvendt, at dufte, vi forbinder med noget negativt, gør os kede af det. Det er disse personlige duftrelationer, som aromaterapeuter arbejder med – sammen med en generel viden om hvilke egenskaber forskellige dufte har. »Der er en stærk følelsesmæssig forbindelse mellem dufte og hukommelsen. Dufte rammer os bare direkte – bum!«, forklarer den ene af blot to professionelt uddannede aromaterapeuter herhjemme, Cristina Bækkelund, der driver klinikken Aromateket i Charlottenlund. Hun bruger æteriske olier kombineret med massage for at skabe disse forbindelser i hjernen.

Lige præcis hvilke dufte, der gør en glad, er dog forskellig fra person til person, og derfor bruger Cristina Bækkelund altid en halv time på at tale sig ind på, hvem det er, hun skal behandle. Aromaterapi kan også fungere via duften alene, via såkaldte duftlamper, eller gennem vand, altså i karbad og lignende. De æteriske olier, der anvendes i aromaterapi, er udvundet udelukkende af planter – og er altså helt naturlige, understreger Cristina Bækkelund. Dufte får dig til at shoppe igennem Også erhvervslivet har fået øjnene – eller nærmere næseborene – op for dufte. På samme måde som aromaterapeuter kan arbejde målrettet med den enkelte persons gode duftminder, kan industrien arbejde med kollektivets fælles duftbevidsthed. »Studier har vist, at hvis der dufter godt og af det rigtige i en butik, så bliver kunderne længere, og det øger simpelthen chancen for, at de køber noget. Der er penge i en god duft«, siger hun. Hun har selv flere kunder i detailhandelen, og interessen er stadigt voksende. Mennesker lugter dårligt En helt ny kundegruppe er diskoteker, der efter indførelsen af rygeforbud, har fået et uventet overraskende behov for at sløre de lugte, der før blev overtrumfet af cigaretrøgen. »Der dufter simpelthen af menneske, og det er ikke ubetinget rart«, konstaterer aromaterapeuten. Hos en bestemt kundegruppe mødes den individuelle og erhvervslivets behov: Tandlægerne. Dufter der godt, når man skal i stolen, gør det også godt, fordi man slapper mere af. Der er flere eksempler på, at aromaterapi har en positiv effekt på enkeltpersoner, og der er også en række undersøgelser, der bekræfter det. Men ifølge Videns- og forskningscenter for alternativ behandling, Vifab, har ingen undersøgelse endnu været helt overbevisende. Det nærmeste man kommer egentlig dokumentation, er en engelsk undersøgelse, der påviste en vis positiv effekt ved aromaterapi givet til kræftpatienter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her