Antallet af snotnæser og tynde maver hos danske børn kan skæres betydeligt ned, hvis børnene i de danske daginstitutioner husker at vaske hænder og gør det ordentligt.
Det mener professor dr.med. Hans Jørn Kolmos fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling ved Odense Universitetshospital.
»Flere undersøgelser viser, at sygefraværet kan nedsættes med op til en tredjedel, hvis børn lærer at vaske hænder«, siger Hans Jørn Kolmos og fortsætter:





























