Rygerne skal rammes på pengepungen, så de lægger smøgerne på hylden. Og de skal rammes hårdt.
Regeringens forebyggelseskommission vil give cigaretpriserne et voldsomt hak opad, så en pakke med 20 cigaretter fremover kommer til at koste omkring 50 kroner, erfarer Ritzau.
Overlæge Philip Tønnesen, der er ekspert i rygeafvænning, kalder udspillet ambitiøst.




























