På trods af det danske og europæiske forbud mod reklamer for cigaretter, har tobaksindustrien rige muligheder for at markedsføre de kræftfremkaldende varer.
Huller og undtagelser i lovene bliver udnyttet til grænsen, og derfor er danskere dagligt eksponeret for direkte og indirekte tobaksreklame. »Enhver form for signalering og informering om tobaksprodukter er med til at aktivere rygelysten og fremme salget af tobak. Det er vi principielt imod, og det er på tide at få lukket de sidste huller i loven«, siger direktør i Kræftens Bekæmpelse, Arne Rolighed, der som sundhedsminister gennemførte tobaksreklameloven i 2001.




























