Når du betaler 40 kroner for et af Gillettes Fusion Power barberblade, betaler du cirka hundrede gange så meget, som det har kostet firmaet at producere det.
Det skriver den britiske avis Daily Mail, som har oplysningerne fra en insider i industrien.
I England er avancen også stor. Ifølge avisen koster en pakke med fire barberblade 83 kroner i supermarkedet. Heraf går de 2,50 kroner til produktion og pakning, 16 kroner til butikkens fortjeneste, 10,50 kroner i moms til staten og hele 54 kroner i fortjeneste til Gillette, som ejes af Procter & Gamble.




























