Der er ingen grund til panik, hvis tilgodebeviserne fra de byttede julegaver stadig hænger hjemme på opslagstavlen, selv om du havde planlagt at indløse dem til nye sko og bukser til halv pris.
I mange butikker bugner hylderne stadig af udsalgsvarer, og det vil de gøre en rum tid endnu.
Avisen 24timer har talt med en stribe butiksindehavere, der bekræfter, at det dårlige salg tvinger dem til fortsat at køre med lave priser gennem februar og ind i foråret.




























