Det er højsæson for de små kryb, som især hærger hårpragten blandt 3- til 10-årige børn, og derfor er det vigtigt at tjekke børnene, inden de kommer i skole og institution efter ferien. »Det er vigtigt, at forældrene ikke giver op i kampen mod lusene, og at man som forældre tjekker sine børn for lus, inden man sender dem tilbage til skolen eller institutionen efter ferien. Og hvis barnet har lus, skal man sørge for at igangsætte behandling hurtigst muligt og orientere skolen eller institutionen og barnets nærmeste omgangskreds, så man undgår, at lusene spreder sig«.
LÆS ARTIKEL Lusene hærger i danske skoler
De råd giver sundhedsplejerske Annette Poulsen fra Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse i en pressemeddelelse fra firmaet Norpharma, som er initiativtager til den årlige Lusekrigsdag. LÆS ARTIKEL Hvert tredje barn har lus




























