Ung, sexet - og meget, meget tynd. Sådan er opskriften for flere fitnesscentre, når de laver reklamer for at lokke kunder i butikken.
Men det er et problem, hvis de unge nogensinde skal få et realistisk billede af, hvordan kvinder ser ud. Reklamerne er udtryk for et unaturligt kvindeideal og sender et forkert signal til unge piger, mener Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS).




























