De færreste drikker grøn te af et plastikkrus på arbejde, når de er udkørte klokken tre. Eller har den med på termokande en tur i skoven.
Den grønne te kræver lidt mere forarbejde og fordybelse. Og så har den en aura af østens visdom og noget helsebringende over sig. Det har alt sammen været med til på få år at gøre drikken toptrendy herhjemme.
Tjek har sat den kyndige te-elsker og underviser på Suhrs Husholdningsskole Anne Marie Fogh Larsen stævne på tesalonen Tante T , der ligger på Vesterbro i København.




























