Vi plejer at betragte det første kys som et afgørende skridt på vejen mod at blive voksen.
Men faktisk var det første par sko endnu vigtigere for mange kvinder. I hvert fald kan flere huske skoene end kysset. Det viser en rundspørge, som skohyldefirmaet Tszuji har fået lavet i England, skriver metroXpress.
Mere end 1.000 kvinder er blevet spurgt om deres minder om sko og om kærester, og resultatet var klart: Mere end 92 procent af de adspurgte kunne huske det første par sko, som de købte for deres egne penge, mens mindre end to ud af tre kunne huske navnet på den første person, de kyssede.



























