Movia og Fjord-bus vil til foråret gennemføre et forsøg, hvor passagerer kan tage en cykel med i bussen på linje 600S, der kører mellem Hillerød og Hundige, via Slangerup, Ølstykke og Roskilde.
Linje 600S er valgt, fordi den kører forholdsvis lange strækninger og har gode forbindelser til togene, hvor det i forvejen er muligt at tage cykler med.
»Vi forventer, at nogle passagerer gerne vil have deres cykel med i bussen - specielt på de længere ture. Forsøget vil vise, om der er behov for medtagning af cykler«, siger Torsten Rasmussen, områdechef i Movia til Frederiksborg Amts Avis.



























