»Vores hidtidige syn på overvægt er for firkantet«, mener Inge Vinding, der er psykolog og diætist.
Hun har arbejdet med svært overvægtige og mennesker med spiseforstyrrelser i næsten 20 år.
»Den slanke krop har længe haft monopol som symbolet på at have styr på livet. Vi trænger til at danne os et mere nuanceret billede af kropsidealer, for vi kan ikke alle ligne fotomodeller«.
Hun mener, at en del overvægtige opgiver at tabe sig, fordi de alligevel aldrig kan blive superslanke, som de mener, er det eneste, der dur.




























