Ingrid Heintz Kempel er træt.
Udmattet som en mor til et spædbarn. Det bliver man, når man passer små egernunger, der skal have mad hver fjerde time og holdes rene. Og især når egernungerne ankommer lige i kølvandet på en barsk vinter, som betød usædvanlig travlhed med at tage sig af blandt andet 80 svaner. Det er højsæson på Allerød Vildtplejestation i Nordsjælland i disse måneder. Her kommer nødstedte egernunger, ællinger og svaner i pleje i specialindrettede bygninger, bure, bassiner og løbegårde på landejendommen, hvor stationens leder, Ingrid Heintz Kempel, også bor privat. Efter uger eller måneder med omsorg og fast fodring vender dyrene tilbage til deres rette element: naturen.
LÆS ARTIKEL Fido bliver klemt af boligkrisen
Allerød Vildtplejestation er et af de 19 steder i landet, hvor især Falck, men også private afleverer vilde dyr, som ikke kan klare sig selv. Dyrenes Beskyttelse dækker driften af stederne, men arbejdskraften leveres af frivillige dyrevenner.
Ingrid Heintz Kempel har taget dyr i pleje gennem 10 år.
»Jeg havde staldplads i overskud på vores gård og vil gerne hjælpe dyr. Jeg holder meget af dyr og mener, man skal have respekt for alt liv«, fortæller hun og skønner, at hun i snit bruger fem timer om dagen på pasning af dyrene.
Dertil kommer et job som coach og kursusinstruktør, hvor hun har egernungerne med i en varm transportkasse om foråret. Ellers er det svært at klare pasningen af de sårbare skabninger, som typisk er faldet ud af en rede og har forvildet sig væk.
Foder- og tissehjælp
Lørdagslivs udsendte lover at være musestille, da vi får lov at komme med Ingrid Heintz Kempel ind i den opvarmede skurvogn, hvor to små rødbrune gnaverunger bor lige nu.
»De er vant til min stemme, men bliver skræmt af fremmede«, forklarer hun.
GUIDEHold poterne fra dyreungerne På roomservice-bakken til dyrene har hun agurk, frugt, nødder og lun modermælkserstatning, som serveres i en lille plastiksprøjte med blødt, egernmundvenligt ventilgummi på spidsen. Ingrid Heintz Kempel sprøjter lidt modermælkserstatning ud på sit håndled for at tjekke, at temperaturen er i orden. Så lister hun lige så stille et lille egern ud af en overskåret mælkekarton, der er foret med fleecesokker og vat. Ungen reagerer på knipsene fra fotografens kamera, men Ingrid Heintz Kempel taler beroligende til den. Snart holder den om plastiksprøjten med de bittesmå forpoter og labber langsomt det lune foder i sig. Ingrid Heintz Kempel tager en vatrondel og tørrer bagen på det lille dyr. »De kan ikke selv tisse og komme af med afføring. I naturen holder moderen ungerne rene, så reden ikke bliver svinet til. Så det må jeg også hjælpe dem med«, forklarer hun. Fra karton til voliere Ingrid Heintz Kempel har lært at passe egern af andre vildtplejere og har skrevet de mange detaljer ned i en manual, som fylder fire A4-ark. Allerød Vildtplejestation har 15 egernunger i pleje for tiden. De fleste bor hjemme hos frivillige plejere, som slipper for en masse transport ved at have dyrene lige i nærheden. »Vi kan sagtens bruge flere frivillige, som vil tage sig af egernunger, for de er temmelig krævende, når de er helt små«, siger Ingrid Heintz Kempel med halvsøvnig stemme. Hun flækker et par hasselnøddekerner og lægger dem ned i buret med egernungerne. Ugen før blendede hun nødderne, og inden længe kan ungerne selv klare de hele kerner. Sådan bliver de gradvist vænnet til tilværelsen som store, selvstændige egern.
