I dag betaler kommende ægtepar i gennemsnit mellem 50.000 og 55.000 kr. for et bryllup. Det er godt halvdelen af, hvad der blev lagt før finanskrisen.
For tre år siden lavede hjemmesiden bryllup.dk i samarbejde med Børsen en oversigt over, hvad danskerne pungede ud med, når de skulle give hinanden deres ja. I 2007 var det normalt at betale 125.000 kr for et bryllup. Det tal er i dag nede på halvdelen.
»Vi ser ikke længere den type bryllupper, som var normale fra 2001 til 2008 for et par, og som vi kalder 'friværdibryllupper'. Det var folk, der under opsvinget lånte i huset til en overdådig bryllupsfest«.




























