Skyggen er støbt i miljøvenlig plastik. Båndet er farvet uden kemikalier. Selv indpakningen, som huen ligger i, er nedbrydelig ned til sidste partikel.
Det er nogle af betingelserne for den økologiske studenterhue, som den nye nordiske studenterhueleverandør ABC-Gruppen lancerer fra 2009, skriver Urban.
»Miljø er noget, der optager de unge, og den interesse vil vi gerne imødekomme. Vi har fået super respons, når vi har været ude og præsentere ideen for elever på landets skoler,« fortæller adm. direktør i ABC-Gruppen, Ansar Yawar.




























