I Norge bliver det dyrt at forsikre sit liv, hvis man samtidig pulser løs. Også danske rygere kan ende med at betale flere penge for en livsforsikring end ikke rygende danskere.
Det norske forsikringsselskab Storebrand vil ifølge aftenposten.no fordoble rygernes præmie på livsforsikringerne. Andre norske selskaber vil følge efter.
Storrygerne vil kommer til at betale 100 procent oven i prisen, mens dagligrygere (under 15 cigaretter om dagen) skal betale 50 procent mere, når de vil forsikres mod dødsfald, kræft, kritisk sygdom eller forsikring på lån.




























