»Jeg kunne ikke finde på at tvinge Scott til at spise op. Han er gammel nok til selv at mærke, når han er mæt, og jeg kan også sagtens finde ud af at vurdere, hvor store portioner han skal have«. Hvad hvis han selv har øst op? »Så får hunden det. Tvang er en skidt ting. Absolut. Fordi du opnår det modsatte. Du krænker også barnet, for hvis Scott siger, at han ikke kan mere, og jeg så går ind og korrigerer, risikerer han ikke at kunne mærke efter og sige fra som voksen«. Er du selv vokset op med at spise op? »Nej. Kun at jeg skulle smage på tingene, og det skal Scott også. Det skylder han sig selv. Også af respekt for kokken. Og hvis han ikke kan lide det, er det o.k.«.
Tvang er en skidt ting






























