Når danske børn i alderen 8 til 13 år skal beskrive sig selv som personer, nævner langt de fleste først og fremmest deres sport, deres hest eller andre interesser. Samt ikke mindst vennerne. Til gengæld er det de færreste, der gider tale om mærkevarer. Det viser overraskende forskningsresultater, som slår en pæl gennem forsøget på at beskrive børnegruppen som mærkebevidste næsten-teenagere, der påvirker forældrenes indkøb i stor stil. LÆS ARTIKELRådvilde forældre gør børnene hurtigt voksne

Tweens som storforbrugere opstod som begreb, da blandt andre danske Martin Lindstrøm beskrev dem i bogen ’Brand Child’ fra 2003. Går ikke op i forbrug »Marketingindustrien har prøvet at lave et billede, der passer godt i deres kram, og som er godt for dem, der skal tjene penge på tweens. Det er det samme, der blev gjort med succes, da man ’opfandt’ segmentet teenagere, mens det ikke gik så godt med den gruppe, man kaldte det grå guld. Der er jo ingen, der vil være ’grå’«, siger Lars Pynt Andersen. Han og tre andre forskere har i en række forskningsprojekter sat spot på tweens som forbrugere. Resultaterne er netop udkommet i bogen ’Tweens – mellem medier og mærkevarer’. Her går forskerne i dybden med børnenes forhold til reklamer, tv, brands, sociale medier set i forhold til familie, fritid og venner. »Når vi spørger, hvad der er vigtigt for dem, så taler de om deres fritidsinteresser og sport, som de går til. Der går lang tid, før der dukker noget om mærkevarer op. Ud af de børn jeg talte med, var der ganske få, der gik op i forbrug«, siger medieforskeren om samtalerne med tweens fra landet, fra forstæderne og fra byerne. Forældre skubber til forbrug Billedet bekræftes af Børnerådets seneste spørgeundersøgelse blandt 4.-klasser, som aldersmæssigt befinder sig midt i tweenalderen. Her svarer 58 procent af børnene, at de ville fortælle om deres fritidsinteresse, hvis de skulle præsentere sig selv. 17 procent ville fortælle om deres ting som mobilen eller deres tøj. LÆS ARTIKELTweens er ikke færdige med at lege