Når solen skinner kraftigt, fylder den helt automatisk vores slunkne D-vitaminlagre. Men i lande som bl.a. Danmark skinner solen for lidt flere måneder i træk, og det kan give fatale sundhedsmæssige problemer.
Det påpeger både dansk og udenlandsk forskning med henvisning til, at et højere indtag af D-vitamin i befolkningen kan forebygge en række alvorlige sygdomme, bl.a. knogleskørhed og visse former for kræft.
Alligevel tøver de danske sundhedsmyndigheder med at ændre på de gældende anbefalinger, skriver Børsen FødevareSundhed.




























