Demi Moore gør det. Madonna gør det. Og alt tyder på, at mange modne danske kvinder har lyst til det samme: mænd, der er langt yngre end dem selv. »Mænd i slutningen af 20’erne har en helt anden energi og spontanitet i sig med hormonerne og erobringslysten susende rundt i kroppen«, fortæller den 44-årige kropsterapeut Stephanie Daniela Cipua. Moden puma Hun kalder sig selv for en ’cougar’. Ordet betyder puma og er de seneste år blevet betegnelsen for kvinder, der går efter mænd, der er typisk 10-15 år yngre. LÆS ARTIKELHvert fjerde par finder kærligheden ved første klik
Og Stephanie Daniela Cipua’ er langtfra den eneste. Et nyt datingsite med navnet cougarcentral.dk er for få uger siden gået i luften, og allerede efter en uge havde mere end 1.500 kvinder og mænd oprettet en profil. »Efter et døgn crashede vores første server totalt af den massive trafik. Interessen var overvældende«, fortæller Trine Thorendal, der er redaktør på primetimekvinder.dk og idékvinden bag projektet. Primært mænd i 20’erne og 30’erne har logget sig på, men også flere hundrede modne kvinder har meldt sig. LÆS OGSÅDatingportaler slås om kontaktsøgende danskere


























