Ved første øjekast er der ikke den store forskel på de skrælleknive, du kan vælge til køkkenskuffen.
Men efter at have skrællet sig igennem kartofler og gulerødder, der kræver to forskellige bevægelser, kan levnedsmiddeltekniker Lone Lysdal med mangeårig erfaring i køkkenudstyr konkludere, at der er stor forskel på funktionaliteten i udvalget.
»Jeg forventede slet ikke nogen forskel på dem overhovedet. Jeg troede bare, jeg lige skulle skrælle lidt. Men der er mærkbar kvalitetsforskel. Ingen tvivl om det«, siger Lone Lysdal.




























