At gnaske i lidt snus virker måske ganske harmløst, og det er mindre usundt end rygning.
Men de røgfrie produkter på markedet øger stadig risikoen for mundkræft med 80 procent, advarer verdenssundhedsorganisationen, WHO.
Kræftforskere har gennemgået 11 studier om røgfrie produkter foretaget verden over på mennesker, der enten tyggede tobak eller brugte snus. Gennemgangen viste ydermere en forhøjet risiko for udvikling af kræft i spiserøret og i bugspytkirtlen på 60 procent.




























