Det er sin sag at vælge lufttørret skinke til tapasanretningen eller forretten med de utallige varianter, der findes i supermarkederne.
Men det går sjældent helt galt. Smagsmæssigt ligger de fleste af produkterne i denne test i det brede midterfelt, lyder konklusionen fra de tre dommere fra Hotel- og Restaurantskolen. »Om man vælger en spansk serranoskinke eller en italiensk parmaskinke, betyder ikke det store i denne test. Med undtagelse af et par produkter ligger de fleste af de skinker, vi har smagt, til en middelkarakter«, siger kok og faglærer Mariann Præstegaard.




























