Lavtaljede jeans med elastiske linninger. Vide overdele. Kropsnære kjoler, der følger mavens kurve.
Graviditetstøj er blevet en ny guldåre for designerne og tøjproducenterne. I de seneste fem år er der sket et boom i salget, viser en undersøgelse foretaget af New York Times. Salget af graviditetstøj steg i USA i perioden 2000-2005 med 28 procent, mens salget i resten af dametøjsbranchen voksede med kun to procent. Med 65.000 børnefødsler herhjemme om året og en generel vilje til at bruge penge er potentialet enormt, og tøjgiganterne har forlængst fanget budskabet. Modegiganter satser på gravide Designerne klæder de gravide på i kluns, der ligner det, ikke-gravide kvinder går i.
Det danske modehus Bestseller, der står for mærker som Vero Moda og Only, har lanceret ventetøjslinjen Mamalicious, og Engelske Top Shop og spanske Zara er inden for de seneste år begyndt at satse på gravide med stor succes.






























