Skisportsted nær København.
110 kilometer fra Rådhuspladsen står seks fædre omkring grillrist og gløder ved et åbent skur på bjergsiden, lige før man stiger af den gamle stolelift på Vallåsen. Fædrenes lod Hver dag bliver der tændt bål, så skigæsterne kan nyde deres medbragte mad. Fædrene har taget masser af pølser med, og alle seks har desuden egen 1-liters økonomiflaske med ketchup.
LÆS ARTIKEL <b>Pølser er danskernes grillhit nr. 1</b>
Mens far Alex vender pølser, der syder, sprækker og soder, går far Kims lommelærke rundt. Pludselig spørger ’FDM Jesper’, der hedder sådan, fordi han altid kører forrest i konvojen, når fædrene skal på ski: »Hvor er børnene egentlig?«. Med 11 børn på ferie De seks fædre har medbragt 11 børn i alderen fra 5 til 10 år. Og selv om de alle gerne ville hen til bålet og få varmen, så er de altså sporløst forsvundne nu. »De holder pause«, siger far Morten, der lige har været nede og hjælpe den ene af sine drenge med at få sne ud af bukserne.






























