Charlotte Dohm
36, selvstændig tegnsprogstolk, bor på Christianshavn.
Har du prøvet at tage solarium?
»Ja, som teenager gik jeg i solarium en gang om ugen. Det var dengang, man skulle være lyshåret og brun i huden. Men jeg har mange modermærker, og min hudlæge har advaret mig mod det, så solarium er no go for mig på grund af risikoen for at udvikle modermærkekræft«.
Hvilke tanker har du gjort dig om den risiko?
»Jeg gør mig nok flere overvejelser, end da jeg var ung. Som yngre blev jeg engang skoldet i et solarium. Jeg blev helt vildt rød og måtte en tur på skadestuen, hvor de konstaterede, at jeg havde fået en mild forbrænding«.
Hvad så med selvbruner?
»Jeg tror ikke rigtig på, at det virker – jeg tror, det giver et grimt resultat. Og jeg går faktisk ikke så meget op i at have brun hud længere«.
LÆS ARTIKELHver anden i København er ugift
Regitze Pedersen
24, pædagogstuderende, bor på Nørrebro.Har du prøvet at tage solarium? »Ja, men aldrig særlig meget, for jeg måtte ikke for mine forældre, da jeg var yngre. Jeg fik lov at tage nogle gange op til min konfirmation, kan jeg huske. Og jeg kunne måske godt finde på det nu også, hvis jeg skal til en stor fest«. Hvad med selvbruner? »Det bruger jeg. I sidste uge købte jeg en spray med selvbruner til ansigtet, og om sommeren bruger jeg det på mine ben og fødder – eller på skuldrene, hvis jeg skal en tur i byen om foråret. Det er et udmærket alternativ til solarium, og jeg synes, at selvbrunerne er blevet markant bedre de senere år«.




























