»Nu kører du ordentligt«. »Jeg kommer efter dig, hvis du har tunet din knallert«. »Husk at holde fartgrænsen«. »Hvis du har drukket mere end en halv øl, ringer du efter os eller tager en taxi, når du skal hjem fra festen«. Den slags formaninger fra forældre til deres store børn, inden de begiver sig ud i trafikken, vil efter manges vurdering medføre et dybt støn, en rullen med øjnene – måske endda ledsaget af en fuckfinger – og derfor orker de voksne ikke at holde færdselsprædikener. Men sådan reagerer mange teenagere og unge, der er blevet lidt ældre, tilsyneladende ikke. Det viser en ny undersøgelse foretaget for Rådet for Sikker Trafik blandt 1.400 unge og 550 forældre. Store børn lytter efter Undersøgelsen, der er lavet af analysebureauet Promonitor, konkluderer, at de store børn lytter meget efter, hvad forældrene siger. Også mere, end de lytter til deres venner. Knap hver anden ung mellem 13 og 17 år angiver, at forældrenes indflydelse er stor. Kun hver femte synes, at kammeraterne påvirker deres trafikadfærd. Forældrene har en meget større tiltro til kammeraternes indflydelse, idet hver anden far eller mor vurderer, at deres store børn mest lytter til jævnaldrende. Specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik, Pernille Svärd, kalder forældrenes betydning for »overraskende stor«. »Almindelig fornuft siger jo, at det er vigtigt, hvad far og mor siger og gør, men de nye tal er så tydelige, at vi nu skal til at lægge mere vægt i vores arbejde på forældrene som rollemodeller. Vi ved, at holdningerne til at færdes i trafikken grundlægges allerede i 10-11-års alderen, og far og mor har tilsyneladende også en afgørende indflydelse op i ungdomsårene«. Flest ulykker blandt unge mellem 15 og 24 år Én ting er at løfte pegefingeren og øse ud af sin trafikvisdom over afkommets hoveder. Noget andet er, hvad man som forældre selv gør på asfalten. Her indser ikke færre end syv ud af ti forældre, at deres egen adfærd formentlig er noget af det vigtigste input til de unges opfattelse af ret og vrang i færdslen. Deres ansvar som rollemodeller også for deres store børn har forældregenerationen bare ikke taget konsekvensen af. For undersøgelsen viser, at teenagerne selv oplever, at deres far og mor i stadig mindre grad bekymrer sig for dem i trafikken, efterhånden som de unge vokser op. Og det er et problem, mener Pernille Svärd. For det er i alderen 15 til 24 år, at allerflest bliver involveret i trafikulykker. Og en 18-19-årig har således syv gange så stor risiko for at komme til skade eller dø i trafikken som forældrene. »Danske forældre vil i demokratiets hellige navn give slip på deres børn og give dem mere medbestemmelse, når de bliver større. Men der er også brug for, at de lægger nogle retningslinjer – de unge vil gerne have dem«, siger Pernille Svärd. Ikke verdensmestre endnu På baggrund af de nye tal vurderer hun, at Sikker Trafik eksempelvis skal animere forældre til at tage mere del, når deres børn lige har taget kørekort. »At de lige har fået kørekort, er ikke ensbetydende med, at de er verdensmestre endnu. Kør med dem ud på ture, giv dem gode råd«. De nye tal viser også, at unge, der har dialog med forældrene om færdsel, også er meget bedre til at sige fra over for andre unge, der tramper på speederen eller kører alkoholkørsel. Pernille Svärd opfordrer forældre til ikke bare at tage en løs og henkastet snak med de unge om fart og rødt lys og bajere bag rattet. Det er vigtigt at være konkret med klare aftaler. For eksempel viser undersøgelsen, at de unge, som siger fra over for spritkørsel, er mest udpræget de unge, der har haft en dialog med deres forældre – men i endnu højere grad dem, hvis forældre har lavet aftaler om, hvordan de skal gebærde sig. Fart smitter på børnene Pernille Svärd glæder sig over, at forældrene godt selv kan få øje på deres ansvar som forbilleder. Hun ville bare ønske, at forældrene oftere tog konsekvensen i handling. I undersøgelsen angiver 15 procent af fædrene således selv, at de ofte kører over 100 kilometer i timen på landevejene, hvor fartgrænsen er 80. Det smitter tydeligvis negativt af på de unge, når de sidder med på bagsædet. Drenge, hvis far ofte giver den – for meget – gas, er i syv ud af ti tilfælde helt enige eller mest enige i, at det er o.k. at køre for stærkt, hvis forholdene er til det. Men unge, hvor fædrene »aldrig eller sjældent« kører for stærkt, har en meget lav accept af høj fart. Et andet udtryk for, at forældrene ikke altid er de gode eksempler, er, at næsten lige så mange unge angiver, at de har haft lyst til at sige fra over for fars eller mors adfærd på vejene, som over for deres kammeraters. Men at de unge har vanskeligere ved at sige fra over for deres forældres fart end vennernes.
Som Pernille Svärd udtrykker det: »Det er jo tankevækkende«.
