Vestager: Jeg har gjort mig fortjent til mine grå hår

Margrethe Vestager. 41 år, leder af Det Radikale Venstre.
Margrethe Vestager. 41 år, leder af Det Radikale Venstre.
Lyt til artiklen

Hvornår begyndte du at få grå hår? »Det er cirka ti år siden, at jeg pludselig sad med et langt sølvgråt hår i hånden og overvejede, hvor det kom fra ...«. Hvad tænkte du dengang? »At det ikke kunne undre mig, at jeg fik grå hår, når jeg på fuld tid beskæftiger mig med politik! Jeg tænkte ikke meget over det dengang, for egentlig var det ikke faldet mig ind, at jeg ville få stadig flere af de grå hår ... «. Og i dag? »Nu tænker jeg ikke særlig meget over det. Jeg synes, at det hører til mig. Det er mine grå hår, og jeg har selv fortjent dem«. Hvad er grunden til, at du ikke farver håret? »Der er forskellige grunde. Dels har jeg indtryk af, at hårfarvningsmidler er fyldt med skadelige kemikalier – jeg så engang en skræmmende reportage i forbrugermagasinet Tænk om mennesker, der havde fået ekstremt udslæt af hårfarve. Dels vil jeg ikke bruge tid på det. Hvis hår skal være flot farvet, skal der ikke være en centimeters grå udvoksning ved hårrødderne, og det kræver vist ret hyppige frisørbesøg. Og så synes jeg egentlig ret godt om de grå hår«. Har du nogensinde overvejet at farve håret for at skjule de grå hår? »Ja, for jeg bliver tit spurgt, om jeg ikke skulle gøre det. Så overvejer jeg at farve håret og kommer frem til svarene ovenfor«. Hvad signalerer de grå hår hos en kvinde som dig? »At jeg står ved min alder og mine grå hår«, konstaterer Margrethe Vestager.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her