De våde varer er blevet markant billigere siden årtusindskiftet.
Priserne på alkohol er ikke steget i takt med priserne på andre varer, viser beregninger foretaget af Politiken Research på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Mens Forbrugerprisindekset viser, at priserne generelt er steget med godt 29 procent siden år 2000, har de mere begrænsede prisstigninger på alkohol samlet set gjort alkoholiske drikkevarer 12 procent billigere sammenlignet med andre varer i dag end ved årtusindskiftet.




























