Urtecigaretter med blandt andet mynte eller menthol er dødsensfarlige, men sælges nærmest som om de er helseprodukter.
Det får Kræftens Bekæmpelse til at advare mod rygepindene, som falder fuldstændig uden for tobaksloven, men som er lige så farlige som almindelige cigaretter.
»Når man ryger en urtecigaret, er der stort set samme mængde sundhedsskadelige stoffer i røgen som i forhold til almindelige cigaretter. Man udsætter andre for passiv rygning og ikke mindst sig selv«, siger projektchef Per Kim Nielsen fra Kræftens Bekæmpelse i foreningens nyhedsbrev.




























