Billige peanuts sejrer suverænt i Lørdagslivs blindsmagning af 10 forskellige varianter.
To af dem til 40 kroner kiloet, First Price og Best Discount , opnår samlet set den bedste bedømmelse fra både forstander Lars Sonne-Hansen fra Suhrs Madakademiet og fem unge i alderen 14 til 16 år. Vinderprodukterne balancerer bedst: Saltede og ristede peanuts skal være tilpas salte, hverken for meget eller for lidt. De skal være sprøde, men ikke tandknækkende hårde. Og så må de ikke være harske eller have forstyrrende bismag.


























