Knap halvdelen af alle danske børn har huller i tænderne, når de starter i skole. Og en tredjedel af dem har huller i mere end to tandflader.
Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen, skriver avisen 24Timer.
»Det er ikke godt nok, at så mange har huller i tænderne allerede ved skolestart. Det er jo sådan, at hvis man først har haft ét hul i en tand én gang, har man en stor risiko for at få huller igen senere. Enten på grund af for højt indtag af sukker, for dårlig mundhygiejne eller disponering for huller,« siger Lene Vilstrup, tandlæge og områdeleder i Sundhedsstyrelsen.


























