Store børn lader cykelhjelmen hænge

Lyt til artiklen

Knap har børnene lært trafikreglerne, før hjelmen ryger af hovedet.

Mens stadig flere danskere husker at spænde en cykelhjelm på hovedet, inden de kaster sig ud i trafikken, er børn mellem 11 og 15 år endnu ikke kommet med på den trafiksikre bølge.

Optællinger af Rådet for Sikker Trafik viser, at kun 16 procent af børn i den aldersgruppe kører med cykelhjelm, og at andelen over de seneste år har været faldende. Til sammenligning kører 66 procent af børn under 11 år med cykelhjelm.

»Det er rigtig uheldigt, at børnene smider hjelmen netop i den alder. Det er her, børnene begynder at cykle rigtig meget på egen hånd. De er i stand til at cykle længere til skole og til fritidsinteresser«, siger Pernille Ehlers, specialkonsulent hos Rådet for Sikker Trafik.

LÆS ARTIKELPoliti står klar med bødeblokke ved skolestart »Lægen forklarede, at jeg havde været ude for en ulykke. Det var meget forvirrende. Jeg måtte ikke bevæge mig og havde fået en halskrave på og lå spændt fast«. Heldigvis for Richard Stengaard er han en af de 16 procent af sin aldersgruppe, der faktisk husker hjelmen på hovedet, når han cykler. Nu lå den sorte cykelhjelm ude på vejen med hele den bagerste del slået af. Ulykken kostede ham blandt andet en punkteret lunge, blødninger i milten og otte brækkede takker af rygsøjlen samt en masse hudafskrabninger. Men det kunne være gået meget værre.

LÆS ARTIKELSådan gør du dit barn mere trafiksikkert »Havde det ikke været for cykelhjelmen, havde jeg ikke været her i dag«, konstaterer Richard Stengaard.
Forældrene skal hjælpes
Ifølge Rådet for Sikker Trafik ville op mod 1.000 andre børn og unge om året kunne undgå alvorlige hovedskader, hvis de brugte cykelhjelm. Og her er det først og fremmest mor og far, der har ansvaret: »Hvis forældrene ikke selv kører med cykelhjelm, er det næsten umuligt at sige til børnene, at de skal. Man bliver nødt til at vise det i handling, ellers ryger troværdigheden. Samtidig er gruppedynamikken blandt børn vigtig i den alder. Der har man ikke lyst til at falde udenfor ved for eksempel at være den eneste i en klasse, der bruger hjelm. Derfor er det også en god idé at tale med de andre forældre i klassen«, siger Pernille Ehlers fra Rådet for Sikker Trafik.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her