De helt store makreller trækker ned i Øresund på denne årstid. De er oftest enegængere eller bevæger sig i udkanten af en stime små hestemakreller på jagt efter føde. Små livlige pirke med et makrelforfang foran eller et sildestykke på en krog er de klassiske lokkeagn til makreller. Stimerne skal traditionelt søges på cirka 10 meters dybde, men prøv både højere og dybere i vandlagene. Da makrellen mangler en svømmeblære, må den holde sig i bevægelse hele tiden for ikke at synke til bunds, så fisken er altid på farten. At finde de store eksemplarer er kræver tålmodighed, men lykkes det at få en stormakrel på krogen, bliver der rigeligt at se til. I forhold til sin størrelse er makrellen en af havets stærkeste fightere, der i vilde dyk kæmper til det sidste.
OPSKRIFT Stegt makrel med hvid bønnepuré, brunet smør og revne mandler
En del af Øresunds lystfiskerskibe flytter i sensommeren op til Odden Havn på Sjællands Odde, hvorfra der sejles ud i Kattegat efter de store makrelstimer.
Modtag aktuelle guides og nyheder om penge, sundhed og meget mere med Tjek.dks nyhedsbrev.




























