Kolbøtter og svingture giver børn selvtillid

Nyttig leg. Allan Degenkolv Andersen lægger an til en af dagens kolbøtter med datteren Ida. De første syv måneder af sit liv forholdt Ida sig helt passiv og lod sig underholde.
Nyttig leg. Allan Degenkolv Andersen lægger an til en af dagens kolbøtter med datteren Ida. De første syv måneder af sit liv forholdt Ida sig helt passiv og lod sig underholde.
Lyt til artiklen

En daglig svingtur, et par kolbøtter og en omgang rullen rundt på gulvet kan være en gave for livet til dit barn. De små lege, der styrker motorikken, kan afgøre, om barnet bliver blandt de bedste på fodboldholdet og en af de aktive og eftertragtede legekammerater i skolegården. Eller om barnet bliver knap så begejstret for sport og vil foretrække stillesiddende sysler med indbygget risiko for overvægt.

LÆS ARTIKEL Idrætsvuggestuen bruger ikke legetøj

»Mange børn er født med en umoden balancesans, hvilket kan være arveligt. Andre børn har dårlig motorik, fordi de ikke bevæger sig så meget. De bliver f.eks. kørt til og fra institution og skole og sidder mange timer foran tv og computer«, fastslår børnefysioterapeut Vibeke Winter, som i 20 år har arbejdet med helt almindelige børn, som er motorisk usikre.

Og dem er der kommet flere af, kan hun konstatere. Vores travle livsstil medfører, at børn sjældent får den tid og tålmodighed, der skal til, når de selv skal gå, klæde sig på osv. Det er hurtigere for forældrene at hjælpe, bære og fragte barnet i det daglige, men det stimulerer altså ikke barnets motorik særlig meget, påpeger hun og fortsætter:

»Det glade budskab er så, at der sjældent skal særlig meget til for at styrke børnenes motorik. En række små daglige lege kan i løbet af blot nogle måneder gøre børnene motorisk alderssvarende. Jeg kan i mit arbejde se, at det betyder rigtig meget for børnene. De bliver gladere, får mere selvtillid og får flere kammerater, når de kan og tør det samme som deres jævnaldrende. Jeg møder børn helt ned til 10-måneders alderen, som sidder stille, er uden for legen og får deres legetøj taget af andre børn. Det stopper, når deres motorik kommer på niveau med de andres«, fortæller Vibeke Winter.

Hun underviser og holder foredrag om børn og motorik, bl.a. for sundhedsplejersker, i institutioner og til forældremøder, og arbejder som børnefysioterapeut i Gentofte Kommune, hvor helt almindelige børn fra 0 til 6 år med behov for lidt ekstra motorisk stimulation kan komme og lege i en veludstyret gymnastiksal og få et program til træning derhjemme.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her