Danskerne soder luften til med lys

Lyt til artiklen

Uden at vide det dynger langt de fleste danskere luften i deres hjem til med ultrafine partikler fra stearinlys. Over halvdelen af os tænder levende lys hver dag eller næsten hver dag om vinteren, mens hver fjerde har blussende kerter en-tre dage om ugen.

LÆS ARTIKEL »Stearinlys er jo skrækkelig hyggelige«

Samtidig mener under halvdelen af danskerne, at stearinlys kan være skadelige for indeklimaet. Det viser en helt ny undersøgelse af danskernes vaner med levende lys, som FDB Analyse har foretaget for Politiken.

Et enkelt bloklys
Men den afslappede holdning står i stærk kontrast til målinger, som viser, at et enkelt bloklys kan fylde et rum med 300.000 ultrafine partikler per kubikcentimeter.

Til sammenligning er der 40.000 partikler per kubikcentimeter på den trafikerede H.C. Andersens Boulevard.

De mange partikler i hjemmene bekymrer en række forskere og læger.

LÆS ARTIKELSådan får du et bedre indeklima »Vi ved, at de er sundhedsskadelige, men ikke, hvor sundhedsskadelige de er. Men det er kun, fordi de ikke er undersøgt, sådan som partikler fra dieselos, brænderøg, rygning og stegeos er«, siger lektor Jørn Toftum fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Ukendt risiko Miljøingeniør Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd hæfter sig ved, at partiklerne har en kritisk størrelse. »De mindste partikler når dybest ned i vores lunger og helt ned i det, vi kalder alveolerne. Samtidig er koncentrationen utrolig høj. På den måde behøver det kun at være en lille del af partiklerne, der er sundhedsskadelig, før vi har den samme skade som på H.C. Andersens Boulevard«, siger Kåre Press-Kristensen. »Hvis du ikke kan leve uden stearinlys, må du vide, at du løber en eller anden ukendt risiko«, siger professor Steffen Loft, som forsker i toksikologi. Han har ligesom flere af de andre forskere skåret brugen af stearinlys ned til et minimum.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her