Lillian tænder 17 lys: »De er jo skrækkelig hyggelige«

VALG. Lillian Gjøl tænder stearinlys, selv om hun godt ved, at de danner partikler. »Jeg synes, det er hyggeligt, og man tager nogle valg«. Foto: Peter Mydske
VALG. Lillian Gjøl tænder stearinlys, selv om hun godt ved, at de danner partikler. »Jeg synes, det er hyggeligt, og man tager nogle valg«. Foto: Peter Mydske
Lyt til artiklen

Miljøingeniør Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd har to dårlige og en god nyhed til Lillian Gjøl, som elsker lys. Han har pakket en partikelmåler på størrelse med en håndstøvsuger ud og sætter den fra sig på Lillians rustikke træbord. I det højloftede, lyse rum kræver det en trænet næse at ane, at Lillian godt kan lide at tage sig en smøg. Her fra morgenstunden er stearinlysene, som man kan øjne i vindueskarme, hjørner og på bordflader, ikke tændt endnu.

LÆS ARTIKEL Danskerne soder luften til med lys

Hunden Lupa vimser nysgerrigt om Kåres ben, mens han sætter måleren i gang og kommer med den første dårlige nyhed: Partikelniveauet i køkken-alrummet er allerede højere end det, man kan måle på H.C. Andersens Boulevard i København, Danmarks mest trafikerede vej. 55.000 ultrafine partikler er der i hver kubikcentimeter luft, viser måleren.

Bittesmå partikler
»Det er bittesmå partikler, der kommer fra forbrændingsprocesser. Det vil sige madlavning, når du steger mad, eller hvis du rister brød, og det brænder på. De kommer også fra stearinlys, rygning og lignende«, siger Kåre Press-Kristensen.

»Det var meget«, lyder det undrende fra Lillian Gjøl, som bor i huset med en voksen datter, der lige nu er på arbejde.

Før Kåre Press-Kristensen starter målingen af partikler fra det første stearinlys, vil han gerne have luftet ud, og et par døre smækkes op, så der bliver gennemtræk.

Jeg tænder lys overalt
Som sygeplejerske og ryger er Lillian Gjøl vant til at opveje risikoen ved cigaretterne mod den nydelse, de giver. Så hun har sagt ja til at få målt, hvor mange partikler stearinlys sender ud i luften, vel vidende at hun nødig vil undvære sine lys.

I den aflange stue samt køkkenet tæller hun hele 17 stearinlys: bloklys, lys i stager, fyrfadslys, alle sammen farveafstemt i turkise og gyldne toner, der giver den ellers nordiske indretning et orientalsk præg.

»Når jeg bare er mig selv, tænder jeg et par stearinlys, men når vi skal have gæster, tænder jeg det hele, for det synes jeg ser skrækkelig hyggeligt ud. Der er stearinlys i køkkenvinduet og i alle vinduer. Udenfor har jeg lys i lanterner«.

LÆS ARTIKELKender du de uskrevne regler for hygge?Fra 9.000 til 60.000 Efter udluftningen er partikeltallet nede på 9.000, og partikelmåleren stilles i strategiske 30 centimeters afstand fra et enkelt bloklys af ren stearin. Samme afstand, som en person let kunne sidde i. Lillian brænder vægen over med sin lighter og sætter ild til. Efter kun et minut er der gang i måleren. »Nu står den og svinger der mellem 60 og 80.000 partikler per kubikcentimeter«, siger miljøingeniøren til målingen, der først lige er sat i gang. »På grund af ét lys! Det er da for syret«, udbryder Lillian, men ganske kort efter ligger tallet og svinger omkring 150.000.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her